Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Netværksgrupper

At være pårørende til et menneske med en demenssygdom kan være en stor udfordring, fordi hverdagen og samlivet i familien forandrer sig markant, når en person i familien får en demenssygdom

Mange pårørende føler sig alene med omsorgsopgaven og kan have svært ved at få deres eget liv til at fungere, som de gerne vil. 

Ved at deltage i en samværsgruppe og mødes med andre i samme situation får man mulighed for at snakke med ligestillede, udveksle erfaringer og få input til, hvordan man kan indrette sin hverdag, så den fungerer bedst muligt for alle. Samværsgrupperne er ledet af en fagperson.

I Daghøjskolen har vi flere forskellige samværsgrupper, som du kan deltage i – hvis du har lyst til det. Nogle samværsgrupper er for ægtefæller. Andre er for voksne børn - og så er der en samværsgruppe for unge børn til en forælder med demens mellem 15 og 25 år.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Netværksgrupper

Pårørendegruppe i Albertslund 

I Albertslund Kommune har du mulighed for at deltage i en pårørendegruppe. Gruppen er for pårørende, som har en demenssygdom tæt inde på livet. I pårørendegruppen får du mulighed for sammen med andre pårørende at udveksle erfaringer og oplevelser fra hverdagen både de gode og svære historier.

Du vil få mulighed for at få støtte og forståelse fra mennesker, som står i samme situation -  og opbygge nye netværk. Endelig får du mulighed for at få vejledning, rådgivning og støtte til de situationer, som opstår i hverdagslivet, når man lever tæt på et menneske med demens.

Demenskonsulent Bente Lauridsen og/eller demensvejleder Pia Sørensen deltager i pårørendegruppen som faglige konsulenter.

Tid og sted
Gruppen mødes i 2 timer en gang om måneden i festsalen Humlehusene 3, 2620 Albertslund
Datoerne for møderne i efteråret er onsdag 5. september, onsdag 3. oktober, onsdag 7. november og onsdag 5. december 2018. Første møde i 2019 er onsdag 2. januar. Alle dagene er det kl. 13 – 15. Bus 141 og 149 kører hertil.

Praktiske oplysninger og tilmelding
Hvis du er interesseret eller ønsker yderligere information, kan du kontakte demenskonsulent Bente Lauridsen på tlf. 40 22 65 12 eller på mail bente.lauridsen@albertslund.dk

Netværksgruppe for unge børn til forælder med en demenssygdom 

Er du 15-25 år og har din mor eller far demens, så vil vi gerne invitere dig til at deltage i vores ungegruppe, som starter i september. 

I ungegruppen taler vi om det, der kan være svært og udfordrende, når man har demens i familien. Unge, som tidligere har været med i en gruppe, fortæller, at de har været glade for det, og at det har styrket dem at møde andre i samme situation. Før vi går i gang, bliver du inviteret til en samtale, hvor du møder os, som skal lede gruppen. Vi er begge psykologer og har arbejdet med demens og grupper i mange år.

Vi ses i alt 16 gange, og forløbet slutter ved udgangen af 2019. Du er også velkommen, selv om du ikke kan komme hver gang. 

Tid og sted 
Gruppen mødes i Hvidovre Sundhedscenter, Hvidovrevej 272. I efteråret er det følgende datoer: 11. september, 25. september, 9. oktober, 23. oktober, 13. november og 11. december. I 2019 er det 15. januar, 12. februar, 19. marts, 23. april, 21. maj og 18. juni. Alle dage er tirsdage, og det er kl. x – y.

Praktiske oplysninger og tilmelding
Hvis du er interesseret, eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte psykolog Susanne Kaagaard, tlf. 51 31 14 40 eller Annette Thomsen, tlf. 29 82 59 88.

Pårørendegruppe for voksne børn af forældre med en demenssygdom 

Vi planlægger at starte en pårørendegruppe for voksne børn over 25 år i efteråret 2018.

Hvis du er interesseret i at være med i sådan en gruppe, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Henriette Bilenberg på tlf. 41 86 67 96 eller xhb@hvidovre.dk.